Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

Rokoko i børnehøjde







9. september 2010


Kom og prøv store og smukke rokoko-kjoler. Øv dig i at fægte, danse og sende hemmelige beskeder på det eventyrlige viftesprog. Hvis du hellere vil se film, viser biografen en humoristisk og skør eventyrfilm med rokoko-kostumer, fægtekampe og magi.
Der er masser på programmet for både piger og drenge, når Nationalmuseet slår dørene op for børn og unge under Golden Days festival.


På Nationalmuseet er Golden Days festivalen i september måned bestemt også for børnene. 1700-tallet bliver vagt til live, hvor du kan prøve livet som adelsdreng eller – pige.
Kom og hør om rokoko-tidens tøj og hårmode, og prøv selv en rokokodragt. Du kan lære at fægte og øve dig på viftesprog, og så skal der nejes og bukkes, når dansemesteren øver dansetrin med dig og de andre børn. Det sker alle søndage i september og er ganske gratis.

Magisk filmeventyr
September måned betyder også BUSTER filmfestival for børn og unge. På Nationalmuseet viser vi den humoristiske og skøre eventyrfilm, ”Prinsessen og djævlen”, om den stædige prinsesse Anette, som nægter at gifte sig med den klodsede prins Jerome fra nabokongeriget, selvom hendes far, Kong Leopold, ønsker det. Kong Leopold udtænker derfor en snedig plan, der involverer djævlen og et sindrigt spind af løgne. En flot film fyldt med rokokokostumer, fægtekampe, magi og eventyr.
Filmen vises søndag den 12. og 19. september.

Yderligere information:


Ida Lund-Andersen, 33 47 38 14,
Pressekontakt: Mads Due Anker, 33 47 30 09,  eller
Anni Mogensen, 33 47 30 07,  


Ren Rokoko – Workshop for børn

Alle søndage i september kl. 12-15
Gratis – Kom og gå, som du vil

”Ren Rokoko” kan desuden bestilles som undervisningstilbud for 3.- 6. klasse i perioden 7/9-7/11. Kontakt Undervisning på Nationalmuseet på tlf. 33 47 38 38


BUSTER filmfestival for Børn og Unge på Nationalmuseet

Prinsessen og djævlen
Aldersanbefaling: 7+
Varighed: 100 minutter

Søndag d. 12. og 19. september kl. 11.00
Billetpris: 15 kr. Billetter bestilles på: www.Buster.dk
Prinsessen og djævlen