Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Pressemeddelelser
Pressefotos
Presseklip
Blogs og RSS
Facebook, YouTube, m.m.
Brugerne synes...
Kontakt Presse
Downloads
Pressearkiv
Nyhedsbreve

Vikingernes religion kommer under luppen






31. maj 2010


Nationalmuseet søsætter et nyt forskningsprojekt om vikingernes førkristne religion. Projektet finansieres af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der har bevilget i alt 11,2 millioner kroner over en periode på 5 år. Formålet er at komme nærmere på jernalderens og vikingetidens hedenske religion, der herskede i Danmark før Kristendommen for alvor holdt sit indtog.

De fleste af os kender til historien om Harald Blåtand, der på den største af Jellingestenene fortæller, at han gjorde danerne kristne. Men hvad var vikingerne egentlig før, at kristendommen kom til landet, og hvordan udøvede de deres religion? – Det vil et nyt forskningsprojekt på Nationalmuseet forsøge at give svaret på.

Kultbygninger og offeranlæg

Nye arkæologiske udgravninger og tolkninger betyder, at vi i dag kan identificere levn fra danskernes førkristne ritualer og dermed forstå, hvordan kulten var organiseret og fungerede i det 1. årtusinde e.Kr.
Arkæologiske spor på datidens stormandsgårde rummer nemlig vidnesbyrd om en førkristen religion i en periode, hvor den nordiske mytologis gudeverden med Odin, Thor og Freja tog form. Kultbygninger, offeranlæg og rituelle handlinger træder nu frem. Og det er blandt andet dem, forskningsprojektet vil undersøge nærmere.

Fem års arbejde venter

Der er langt fra en identifikation af sporene til en forståelse af deres betydning, og det er dette skridt, projektet skal være med til at tage. Målsætningen er over en 5-årig periode at udforske og beskrive udviklingen af den førkristne religion i tiden frem til vikingetidens afslutning omkring år 1050 i et internationalt og tværvidenskabeligt samarbejde. Og det har A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal nu bevilget 11,2 millioner til.
Når projektet kommer i gang vil det også komme til at omfatte samarbejde med Køge Museum, Museum Lolland-Falster og Kalundborg & Omegns Museum, samt en række udenlandske forskningsinstitutioner.

Yderligere information


Museumsinspektør Lars Jørgensen, 33 47 39 02, mobil: 51 19 64 62,
Pressekontakt - kommunikationsassistent Mads Due Anker, 33 47 30 09,   


Sølvsmykke fra en vikingetidsstorgård ved Tissø