Bindebreve, skidne æg og
Aksel Baksel Bibelskæg
Traditionen tro byder vi på påskeaktiviteter for hele familien. Fra onsdag d. 31.marts til mandag d. 5. april kan man se, høre og smage den gamle påske på museets lille herregård.
I herregårdens folkestue kan man farve påskeæg med gamle teknikker og materialer f.eks. løgskaller. I køkkenet er der tændt op i brændekomfuret og kokkepige og køkkenpiger laver de traditionelle påskeretter - retter, som passer til hver dag i påsken, f.eks. skidne æg, grønkålssuppe med ”9 slags grønt” og æggekage. Vær med eller se på – og smag på sagerne.
I det stuen er papirkunstneren William Frohm på besøg og her kan du klippe finurlige papirklip inspireret af gamle gækkebreve og bindebreve i museets gemmer.
På gårdspladsen triller vi med æg og leger gamle påskelege.
Aktiviteter kl. 11-15.30 fra onsdag den 31.april til mandag den 5. april.
I weekenden den 3. og 4. april vil der desuden være tændt op i hedebondens ovn. Kom og se den finurlige ovn gravet ind i en høj, smag på de lækre nybagte brød og få en snak med hedebonden om gamle kornsorter, den gode brøddej og bagningens mysterier.
Fotos: http://www.natmus.dk/sw29815.asp
Kig på www.natmus.dk for flere oplysninger om museet og aktiviteterne.