Nationalmuseet - retur til forside Indeks Oplæsning Kontakt Presse & nyt English Deutsch

Særudstillinger
Nationalmuseet
Frilandsmuseet
Frihedsmuseet
Åbningstider og entre
Din 4. maj - spørgeliste
4. maj i 2005 - eksempler på spørgeskemasvar
1940-41: Tilpasning
1942-43: Modstand
1943-44: Terror
1944-45: Befrielse
Bunkerudstilling om luftbeskyttelse
Undervisning og omvisning
Frihedsmuseets Fotoarkiv
Frihedsmuseets Dokumentarkiv
Frihedsmuseets Bibliotek
Frihedsmuseets Genstandsmagasin
Spørg bare
FAQ
Modstandsfolk
Undergrundshæren
Landssvigere
Flammen og Citronen
Litteratur
Dokumenter
Frihedskæmperarmbind
Broderi
9 april smykke
Interview
Webudstilling
Om Frihedsmuseet
Modstandsdatabasen
Horserødlejrens Museum
Frøslevlejrens Museum
Musikmuseet
Brede_Værk
Brede Hovedbygning
Klunkehjemmet
Lille Mølle
Skibe
Frøslev
Jelling
Kommandørgården
Liselund
Web-udstillinger og ressourcer

Hvad er styrkelister?



Den 9. maj 1945 skrev Generalkommandoen til Jyllandsledelsen, Fynsledelsen, Sjællandsledelsen og Københavnsledelsen (men ikke til Bornholmsledelsen) og pålagde disse at indsende specificerede styrkelister senest den 14. maj. Listerne skulle affattes sådan, at modstandshærens geografiske inddeling i regioner, amter, byer eller afsnit fremgik, og for hvert enkelt medlem skulle oplyses:
      Fulde navn
      Adresse
      Fødselsdag og -år
      Stilling
      Om vedkommende havde en stilling at vende tilkbage til
            ved hjemsendelsen fra modstandsbevægelsen.
      Om vedkommende havde været arbejdsløs den 5. maj 1945
      Tjenstested i modstandsbevægelsen (kompagni eller lign.)

Den 11. maj udgik en lignende befaling til de københavnske O-grupper (officersgrupper), ligeledes med den 14. maj som indsendelsesfrist.

De overskuelige og geografisk samlede O-grupper var i stand til at indsende deres styrkelister til tiden. De opbevares i dag i Forsvarets Arkiver i Rigsarkivet (RA 1010, pk. 39A).

Derimod var tidsfristen fuldstændig urealistisk for de større modstandsregioners vedkommende. Fynsledelsen indsendte sine lister med kun godt en uges forsinkelse den 22. maj (RA 1010, pk. 39), hvorimod listerne for de tre jyske regioner først blev indsendt i begyndelsen af juni (RA 1010, pk. 35-35A (Region I), pk. 37 (Region II) og pk. 38 (Region III)).

Også Region V (Sjælland) udarbejdede en samlet styrkeliste, men den synes aldrig at være blevet indsendt til Generalkommandoen. Den befinder sig i dag i arkivet for Hjemmeværnsregion V (RA 1035-061, pk. V5-V6).

Derimod er der ikke fundet spor af, at der er blevet udarbejdet en samlet styrkelister for Region VI (København). Generalkommandoen har øjensynlig hverken rykket for listerne eller fastsat en ny tidsfrist for indsendelsen. Efterhånden som modstandsstyrkerne blev udtyndet ved hjemsendelser hen over sommeren, har det måske forekommet formålsløst at opstille navnelister over folk, som alligevel ikke længere var i tjeneste.

På Bornholm udsendte regionsledelsen allerede den 6. maj befaling om, at de enkelte kompagnier samme dag skulle indsende navnelister med angivelse af adresse og fødselsdag. Dette materiale opbevares i dag i Bornholms Lokalhistoriske Arkiv (ark.nr. 1976-40).

Hjemsendelsesbevis for københavnsk modstandsmand