|
|
 |
|
 |

|
|
|
 |
Kongernes Jelling er navnet på det formidlingscenter, der levende og i smukke rammer, ganske tæt på Jellinghøjene, fortæller dig historien om tiden, da Jelling var centrum i den danske historie.
I Jelling skabte kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand efter midten af 900-årene et enestående anlæg med rødder i den hedenske oldtid. De to imponerende høje, Harald Blåtands runesten og den romanske frådstenskirke er sidste trin i udbygningen af det kongelige monument. Under dem ligger resterne af en enorm skibssætning og sporene af de første kirkebygninger af træ i Jelling.
I Jelling - på den lille Jellingsten - fik Danmark navn omkring år 950 og på den store Jellingsten - blev kristendommen officielt bekræftet som den religion, der afløste den gamle nordisk gudetro omkring år 965. I Jelling grundlagde Gorm den Gamle det monarki og den slægt, der stadigvæk - mere end 1000 år senere stadig trives i bedste velgående - med den nuværende regent som efterkommer. |
  |
|