
På Bygning og Inventar konserverer og restaurerer vi forskellige materialer så som malede interiører og facader, kalkmalerier, sten, maleri på lærred, træ og metal, møbler, skind, læder, glas, keramik, fotografisk materiale og papir. Derudover har vi vores eget fotoatelier med en til to fotografer tilknyttet.
Da opgavernes art ofte er forskellige kan de bl.a. bestå af konservering, restaurering, metodeudvikling, undersøgelse, registrering, forskning, dokumentation, fotografering, formidling og rådgivning. Medarbejdernes ekspertise står altid til rådighed for såvel offentlige institutioner som privatpersoner, og vi hjælper gerne ved projektering af konserverings- og restaureringsopgaver, hvilket betyder, at vi både kan have en rådgivende og udførende funktion.
Medarbejderliste
Billede nr. 2 viser et glas med inskription tilhørende Islands Nationalmuseum. Glasset er konserveret på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Danmark af restaureringstekniker Benni Berg.
Billede nr. 3 er malet af Hendirk Krock og sidder normalt i et loft på Frederiksberg Slot. Maleriet befinder sig i øjeblikket på Bevaringsafdelingens malerikonserveringsværksted, da det er meget ødelagt efter en større vandskade. Når maleriet er færdigkonserveret kommer det igen op på sin rette plads på slottet.
Læs om konserveringen af Krock-maleriet fra Frederiksberg Slot
Billede nr. 4 viser afdækning af farvelag på altertavlen fra Keldby Kirke på Møn. Den var til restaurering i efteråret 2007 på værkstedet Bygning og Inventar. En stor del af altertavlen og dens figurer har siden den blev fremstillet i 1470 været overmalet mindst to gange i hhv. 1859 og 1937. Opgaven for Bevaringsafdelingens konservatorer var at fjerne de senere farvelag, så tavlen kom til at fremstå med de farver, som den oprindeligt blev skabt med.
Læs mere om altertavlen fra Keldby
Vores seneste store opgave var interiøret i den norske kirke i Røros. Kirken er ligesom byen på UNESCOs Verdenskulturarvliste og må betragtes som et unikt og smukt område, der er en oplevelse værd. Kirkens interiør ses på billedet til højre. |
     |